NNIT A/S: 11/2016 Delårsrapport for de første ni måneder af 2016 samt finanskalender for 2017
NNIT leverer organisk vækst i omsætningen på 6,3 % og en overskudsgrad på 9,8 % i de første ni måneder af 2016.
Resultatet i hovedtal for de første ni måneder af 2016:
Nettoomsætningen voksede 6,3 % i rapporterede valutaer til DKK 1.996 mio. og 6,4 % i faste valutakurser
Overskudsgraden var 9,8 % i rapporterede valutakurser og 9,3 % i faste valutakurser mod 9,4 % i de første ni måneder af 2015
Resultatet af den primære drift voksede 11,0 % til DKK 196 mio. i rapporterede valutakurser primært som følge af en solid udvikling i IT Operation Services
Periodens resultat faldt 0,6 % til DKK 144 mio. primært som følge af tab på valutakontrakter til afdækning af NNIT's valutakursrisici, en negativ værdiregulering af Novo Nordisk aktier, som anvendes til afdækning af NNIT's langsigtede incitamentsprogram fra før 2015, samt en stigning i NNIT's effektive skatteprocent
Frie pengestrømme var DKK 118 mio., hvilket er på niveau med de første ni måneder af 2015
Ordrebeholdningen for 2016 i begyndelsen af 4. kvartal voksede med DKK 179 mio. til DKK 2.662 mio. svarende til 7,2 % i forhold til ordrebeholdningen for 2015 i begyndelsen af 4. kvartal 2015
Forventningerne til 2016, målt i faste valutakurser fastholdes med et reduceret investeringsniveau: Organisk vækst i nettoomsætningen på 5-8 % i faste valutakurser. I rapporterede valutakurser forventes væksten i nettoomsætningen at være omkring 0,1pp lavere baseret på de nuværende valutakurser Overskudsgrad på 10-11 % i faste valutakurser. I rapporterede valutakurser forventes overskudsgraden at være omkring 0,5 pp højere baseret på de nuværende valutakurser Det forventede investeringsniveau for 2016 reduceres fra 6-7 % til omkring 6 % af nettoomsætningen, som følge af investeringer relateret til det kommende datacenter kun i begrænset omfang vil påvirke 2016
Per Kogut, CEO udtaler: Robustheden i NNIT's forretning bekræftes af resultatet for de første ni måneder, som viser vores evne til at levere konsistent og profitabel organisk vækst i overensstemmelse med vores forventninger. Ved hele tiden at vokse vores forretning uden for Novo Nordisk-koncernen, er vi godt forberedte til at nå vores udmeldte målsætning på 5-8 % vækst i omsætningen i 2016. Vi har tillige haft en overskudsgrad på 10 % i 3. kvartal, hvilket viser den stabile profitabilitet i NNIT's unikke driftsmodel
Finans kalender 2017
24. januar 2017 | Frist for aktionærers fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsorden til den ordinære generalforsamling |
25. januar 2017 | Helårsrapport for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 |
8. marts 2017 | Ordinære generalforsamling |
18. maj 2017 | Finansiel rapportering for de første tre måneder af 2017 |
16. august 2017 | Finansiel rapportering for de første seks måneder af 2017 |
26. oktober 2017 | Finansiel rapportering for de første ni måneder af 2017 |
Telekonference
NNIT præsenterer resultatet for de første ni måneder på en telekonference 26. oktober kl. 10:30 CET. Investorer kan lytte med via et link på www.nnit.com under menupunktet 'Investors - Downloads'. Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt ca. 1 time før telekonferencen.
For yderligere information henvises til følgende kontakter
Investorer:
Jesper Vesterbæk Wagener
Head of Investor Relations
Tlf.: +45 3075 5392
jvwa@nnit.com
Medier:
Rikke Dalager
Head of Communications
Tlf.: +45 3077 8080
rida@nnit.com
Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT A/S havde pr. 30. september 2016 2.790 medarbejdere.
For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.
Delårsrapport for de første ni måneder af 2016
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: NNIT A/S via Globenewswire
\Hugin