NNIT: Utilfredsstillende udvikling og bekræftelse af nedjusteret prognose i tredje kvartal

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Tredje kvartal udviklede sig "utilfredsstillende" med tilbagegang på toplinjen.

Sådan lyder det tirsdag fra NNIT, som tilbage i oktober i forbindelse med frigivelsen af foreløbige regnskabstal også nedjusterede.

Den prognose fastholdes dog i forbindelse med det endelige kvartalsregnskab.

- De finansielle resultater for tredje kvartal var utilfredsstillende. Nogle områder af forretningen præsterede ikke som oprindeligt planlagt i region USA og region Europa, hvilket påvirkede resultaterne negativt. Den organiske vækst var negativ med 1,6 pct., og den samlede omsætningsvækst var negativ med 1,7 pct., hedder det.

Mens omsætningen i tredje kvartal 2023 steg med 19 pct. til 452,6 mio. kr., gik det ganske rigtigt den anden vej i samme kvartal i år, da salget faldt til 444,7 mio. kr.

Det ramte også udviklingen på driften, hvor overskuddet før særlige poster faldt tilbage til 17,5 mio. kr. fra 26,5 mio. kr., mens det efter særlige poster blev på 8,1 mio. kr. mod 10,5 mio. kr.

Dermed faldt de respektive overskudsgrader til 3,9 og 1,8 pct. fra 5,8 og 2,3 pct.

- Den ugunstige udvikling i indtjeningsmarginen skyldtes en lavere toplinjepræstation og som en konsekvens af, at NNIT havde for meget kapacitet, skriver selskabet.

- For at forbedre forretningspræstationen blev nødvendige tiltag taget for at reducere kapaciteten i de relevante områder i region Europa og region USA oven i de initiativer, der blev gennemført i første halvdel af året.

NNIT fastholder tirsdag forventningerne til 2024 om en omsætningsvækst på omkring 6-7 pct. og en overskudsgrad, EBIT, før særlige poster på 6-7 pct.

It-konsulenten nedjusterede den 22. oktober i forbindelse med offentliggørelsen af nogle foreløbige regnskabstal for tredje kvartal sin prognose fra en oprindelig forventning om en vækst "omkring 10 pct." og en overskudsgrad før særlige poster melle 8 og 9 pct.

Tabel over NNIT's regnskab for tredje kvartal af 2024:

Mio. kr. Q3 2024 Q3 2023 FY 2023
Omsætning 444,7 452,6 1728
EBIT fsp. 17,5 26,5 116
EBIT esp. 8,1 10,5 47

NNIT's forventninger til 2024:

Pct. Ved Q3 2024 Før Q3 2024
Omsætningsvækst 6-7 6-7
EBIT før særlige poster 6-7 6-7

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde