NNIT/ABG: Vækstprognose ligger lidt under det ventede

Udgivet den 30-01-2019  |  kl. 08:14  |  

Regnskabet for fjerde kvartal fra it-selskabet NNIT var overordnet set pænt, men prognosen for det nye år ligger lidt under forventningerne i markedet.

Sådan lyder vurderingen fra ABG Sundal Collier.

- Det var en lille spids under det, vi forventede - i hvert fald i forhold til forventningerne. NNIT venter en omsætningsvækst på 3-6 pct., og konsensus var omkring 7 pct., siger Tue Østergaard, der er aktiechef hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

Han peger på, at noget af det, der skaber usikkerhed hos NNIT, er, at flere af de store kunder over den seneste periode har måttet trimme omkostningerne, hvilket kan gå lidt ud over investeringerne i it.

Her spiller Novo Nordisk, som er NNIT's klart største kunde og fortsat ejer en stor del af selskabet, en væsentlig rolle.

- Der er stadig lidt usikkerhed omkring Novo Nordisk. Novo er en kæmpe stor del af NNIT's omsætning. Selskabet har været igennem en proces med at skære i udgifterne, og det er gået lidt ud over it-leverandøren, som er NNIT. Transparensen omkring Novo Nordisk er bare lidt lav lige nu, siger Tue Østergaard.

Omsætningen fra Novo Nordisk hos NNIT var sidste år på 1124,2 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 5,2 pct. sammenlignet med 2017.

Dermed stod medicinalselskabet for 37,4 pct. af hele NNIT's salg.

I fjerde kvartal blev den samlede omsætning 822,9 mio. kr. - en fremgang fra 812,2 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2017. Novo Nordisk stod for 323 mio. kr. ud af det salg.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag