Nordea henter vicedirektør hos Finanstilsynet
Julie Galbo bliver ny i ledelsen hos Nordea Asset Management fra 1. juli, oplyser Nordea i en pressemeddelelse.
Dermed skifter den 43-årige jurist side, idet hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Finanstilsynet og dermed har haft til opgave at holde den finansielle sektor i ørerne. Tidligere har hun været kontorchef i Økonomi-og Erhvervsministeriet og før det arbejdede hun i en årrække i netop Nordea.
Galbo får blandt andet til opgave at styrke området for alternative investeringer, for eksempel inden for ejendomme og infrastruktur, oplyser Nordea, der ser det som et område af stigende betydning i det nuværende lavrentemiljø.
/ritzau/FINANS
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›