Nordea leverer opløftende regnskab drevet af indtægter og omkostningskontrol
Færre regulatoriske udgifter og lavere nedskrivninger var i førte kvartal med til at drive en bedre end ventet indtjening for Nordens største bankkoncern, Nordea.
Det fremgår af bankens regnskab for kvartalet torsdag morgen.
Bankens nettooverskud landede i kvartalet på 1361 mio. euro mod ventet ifølge medianestimat fra Infront Consensus om 1186 mio. euro. I første kvartal 2023 var nettooverskuddet 1123 mio. euro.
Driftsoverskuddet efter nedskrivninger på lån blev rapporteret til 1796 mio. euro mod ventet 1644 mio. euro og 1499 mio. euro i første kvartal 2023.
De samlede omkostninger faldt til 1289 mio. euro mod ventet 1378 mio. euro og 1422 mio. euro i kvartalet året før.
Faldet på 9 pct. i omkostningerne henføres primært til en lavere indbetaling til afviklingsfonden. Eksklusive udgifter til dette steg omkostningerne med 5 pct. drevet af inflation og fortsatte investeringer i risikostyring og teknologi.
På toplinjen havde Nordea flere samlede indtægter end de ventede 3017 mio. euro, da banken i kvartalet opnåede 3085 mio. euro mod 2921 mio. euro i det tilsvarende kvartal i 2023.
Nettorenteindtægterne er steget 11 pct. til 1954 mio. euro, hvilket også er en knap 1 pct. over analytikerkonsensus på 1938 mio. euro.
Med til at drive væksten i indtægterne var også en vækst på 33 pct. i forsikringsresultatet til 61 mio. euro.
Nedskrivningerne på udlån endte med en udgift på 33 mio. euro, hvor der var ventet en udgift på 86 mio. euro og en udgift på 19 mio. euro i første kvartal sidste år.
Egenkapitalforrentningen blev i kvartalet 18,1 pct., hvilket er en forbedring fra 17,1 pct. i samme periode sidste år.
Dermed er bankens mål for indeværende år om "over 15 pct." således klart overgået.
Den Helsinki-baserede bank fastholder til trods for den gode start på året dog prognosen, hvilket også gælder for 2025-prognosen, som også lyder på en egenkapitalforrentning på over 15 pct.
Tabel over tal fra Nordeas regnskab for første kvartal af 2024:
Mio. euro | Q1 '24 | Q1 '24 (e) | Q1 '23 | FY 24 (e) | FY 23 |
Netto renteindt. | 1954 | 1938 | 1765 | 7643 | 7451 |
Netto gebyrindt. | 763 | 774 | 765 | 3126 | 3021 |
Samlede indtægter | 3085 | 3017 | 2921 | 12.011 | 11.743 |
Samlede omkostninger | 1289 | 1378 | 1422 | 5247 | 5238 |
Resultat f. nedskrivninger | 1796 | 1644 | 1499 | 6764 | 6505 |
Nedskrivninger | 33 | 86 | 19 | 377 | 167 |
Driftsresultat | 1763 | 1558 | 1480 | 6387 | 6338 |
Nettoresultat | 1361 | 1186 | 1123 | 4917 | 3568 |
Res. pr aktie | 0,38 | 0,34 | 0,31 | 1,40 | 1,37 |
Udbytte (euro) | - | - | - | 0,95 | 0,92 |
(e) = Estimater indsamlet af Infront Consensus fra op til 16 analytikere.
Forventninger til 2024
I pct. | Ved Q1 '24 | Ved Q4 '23 |
Egenkapitalforrentning | Over 15 | Over 15 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯