Nordea overblik: Lander sit højeste årsoverskud nogensinde

Udgivet den 30-01-2013  |  kl. 07:53  |  

Nordens største bankkoncern, Nordea, kom ud af fjerde kvartal med et noget højere resultat end ventet. Banken fastholder sine langsigtede finansielle målsætninger.

Nettoresultatet landede på 842 mio. euro, hvilket var en fremgang fra 785 mio. euro i samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet en lille stigning i resultatet til 789 mio. euro ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Dermed har Nordea nået et ordinært resultat, det vil sige overskud før skat, på 4,1 mia. euro. Det er det højeste i bankens 12-årige historie.

Bankens nettorenteindtægter steg marginalt til 1429 mio. euro fra 1427 mio. euro i samme periode sidste år. Her var der blandt analytikerne estimeret 1433 mio. euro.

Samtidig med, at indtægterne er steget, er bankens omkostninger faldet. De samlede driftsudgifter er på 5186 mio. euro i hele 2012 mod 5219 mio. euro i 2011.

Og står det til koncernchef Christian Clausen skal den udvikling gerne fortsætte.

- Vi vil øge egenkapitalforrentningen gennem højere indtægter, lave omkostninger, forbedret kapitaleffektivitet og disciplineret risikostyring, fastslår han i en kommentar til regnskabet.

Nordea har fortsat en målsætning om at nå en egenkapitalforrentning på 15 pct. under normaliserede makroøkonomiske forhold, og i 2012 lykkedes det banken at forrente egenkapitalen med 11,6 pct.

Det var en stigning fra 11,1 pct. i 2011, korrigeret for engangsomkostninger.

- Vi vil fortsætte med at øge omkostningseffektiviteten med cirka 3 pct. årligt for at fastholde stort set uændrede omkostninger, lover Christian Clausen i regnskabet.

Det skal blandt andet ske ved at reducere kassebetjeningen og optimere kundeprocesserne.

Formålet med det hele er at skabe en bæredygtig bank, der kan sikre konkurrencedygtige priser, forklarer Christian Clausen.

- Ultimativt er det en plan om at skabe positive kundeoplevelser også under nye økonomiske forhold og den nye regulering.

Nedskrivningerne på udlån var på 244 mio. euro i fjerde kvartal, hvilket var lavere end ventet, idet analytikerne havde estimeret et niveau på 255 mio. euro.

- Som ventet lå nedskrivninger på udlån i Danmark og inden for shipping fortsat på et højt niveau, konstaterer Nordea i regnskabet.

Inden for andre områder var nedskrivninger på udlån derimod lave med hvad Nordea betegner som normale udsving mellem kvartalerne.

Selv i Danmark, hvor nedskrivningerne altså var højere end andre steder, var der fremgang på området, idet nedskrivningerne faldt til 90 mio. euro fra 145 mio. euro kvartalet før.

Tabel med tal fra Nordeas regnskab for 2012.

#

Mio. euro Q4 2012 Q4 2012(e) FY 2012 FY 2011

--------------------------------------------------------------

Nettorenteindtægter 1429 1433 5752 5456

Netto gebyrindtægter 692 626 2504 2395

Nettoresultat af poster til 444 442 1784 1517

dagsværdi

Samlede driftsindtægter 2630 2557 10.236 9501

Samlede driftsudgifter 1327 1313 5186 5219

Nedskrivninger på udlån 244 255 933 735

Ordinært resultat 1059 981 4117 3547

Nettoresultat 842 789 3126 2627

Resultat/aktie 0,21 0,19 0,78 0,65

--------------------------------------------------------------

#

Estimater indsamlet af SME Direkt blandt op til 29 analytikere. (e) = medianestimat.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab