Nordea: Sverige ventes at sænke renten med 75 bp i dag

Udgivet den 11-02-2009  |  kl. 08:01  |  

- Riksbankens rentemøde i Sverige i dag bliver lidt af en gyser. Rentemødet i december bød således på en historisk stor rente-nedsættelse på 175bp, og siden da er de økonomiske udsigter kun blevet dårligere, skriver Nordea i en kommentar.

- Vi fastholder derfor forventningen om en 75bp rentenedsættelse til 1,25% på dagens møde, selv om de fleste”kun” venter en 50bp rentenedsættelse. De fremadrettede signaler er ikke så interessante, da det er tvivlsomt, hvor effektive yderligere rentenedsættelser vil være, når renteniveauet er så lavt som det er. Skulle Riksbanken dog vælge en mindre rentenedsættelse i dag, så vil vi forvente, at der kommer yderligere rentenedsættelser senere, skriver Nordea.

Udgivet af: NPinvestordk