Nordjyske Bank-aktionær vil have prisen fra Jyske Bank op - citat

Udgivet den 26-03-2018  |  kl. 07:52  |  
Arkiv: Foto

En af Nordjyske Banks største aktionærer - Jens Jørgen Nielsen - nægter at sælge sine aktier til Jyske Bank, medmindre Silkeborg-bankens bud på 3,1 mia. kr. forbedres betragteligt.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Jens Jørgen Nielsen, der ejer Skagen Cementstøberi, har været storaktionær i Nordjyske Bank siden 1960'erne og har gennem årene øget sin investering i lokalbanken.

Hvis han skal sælge sine aktier, skal tilbuddet forhøjes markant.

- Vi skal op i pris, hvis et salg kan komme på tale. Om det er 198 eller 210 kr. per aktie vil jeg ikke vurdere, men vi skal op i det leje. Anders Dam kan skyde en hvid pind efter at gennemføre et opkøb til den pris, Jyske Bank har budt, siger Jens Jørgen Nielsen til Børsen.

Ifølge Jens Jørgen Nielsen er der en bred opbakning i lokalområdet til, at et opkøb ikke kan gennemføres til den tilbudte nuværende pris, og han tror, at aktionærerne vil vende tommelfingeren nedad, hvis buddet ikke bliver forhøjet.

Jens Jørgen Nielsen siger til Børsen, at han ikke har tænkt sig at sælge til 170 kr. per aktie, selv om Nordjyske Banks bestyrelse vælger at anbefale aktionærerne at tage i mod tilbuddet.

Hvis Nordjyske Banks aktionærer afviser købsbuddet, må man ifølge Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, forvente, at aktiekursen falder ned i niveauet 115-120 kr. Hvis det sker, er en af mulighederne for Jyske Bank at sælge ud af sin ejerandel direkte til markedet.

Hvis det sker, er Jens Jørgen Nielsen klar til at købe op.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,75%
 
09:05:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
1,79%
 
09:05:01

 
1,76%
 
09:05:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder