Novo bekræfter brand i kontorbygning - slukningsarbejde er i gang

Udgivet den 22-05-2024  |  kl. 12:19  |  
Arkiv: Foto

Politi og brandvæsen er onsdag formiddag rykket ud til en brand hos Novo Nordisk på Smørmosevej i Bagsværd.

- Der opstod i dag en brand udenfor en bygning hos Novo Nordisk i Bagsværd. Branden har bredt sig til en kontorbygning. Brandvæsnet er til stede, og i gang med slukningsarbejdet, som forventes at vare de næste par timer.

- Røgen er ikke giftig, og der er ingen tilskadekomne, skriver Novo Nordisk i en kommentar til MarketWire.

Kort efter klokken 11 oplyste vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til Ritzau, at branden udvikler en hel del røg.

Ifølge Bloomberg News er produktionsfaciliteter ikke berørt.

Også i sidste uge blev røg og Novo koblet sammen. 16. maj opstod der brand hos selskabet i Kalundborg.

/ritzau/MarketWire/

Ritzau

Tags:  Shares❯