Novo får løftet kursmålet hos flere børshuse efter årsregnskab

Udgivet den 01-02-2024  |  kl. 09:55  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk har efter sin stærke afslutning på 2023 været regnet på hos flere af de store børshuse.

Medicinalgiganten leverede i sit fjerde kvartal af 2023 bedre resultater på både top- og bundlinje, der blandt andet var drevet af en større vækst i salget af diabetesmidlet Ozempic end ventet.

I alt omsatte Novo for 65.863 mio. kr. i kvartalet mod ventet 63.342 mio. kr. Her udgjorde salget af Ozempic 30.065 mio. kr. mod ventet 26.395 mio. kr.

Nettooverskuddet landede på 21.963 mio. kr., hvor analytikerne havde regnet med 20.839 mio. kr.

I det nye år venter Novo en salgsvækst i lokal valuta på 18-26 pct. og en vækst i driftsresultatet, EBIT, på 21-29 pct. Målt i kr. er der ventet en salgsvækst på 17-25 pct. og en EBIT-vækst på 19-27 pct.

Forventningerne vurderes dog ifølge amerikanske Citi at være konservative. Investeringsbanken venter, at Novo vil lande i det øvre spænd af sine salgsforventninger i 2024.

I Danske Bank er man af samme holdning til prognosen.

- Vi ser potentiale for opjusteringer i årets løb, da Novo sandsynligvis vil forblive konservativ, mens der navigeres i et fortsat forsyningsbegrænset miljø med høj efterspørgsel på Wegovy og Ozempic, skriver analytiker Thomas Bowers i et notat.

Dertil ser Danske Bank positivt på forsyningen af Wegovy, der ellers landede under forventning i fjerde kvartal.

- Novo er allerede godt undervejs fra starten af 2024, da begrænsningerne på startdoserne til Wegovy er blevet lempet for at mere end fordoble tilgængeligheden, fremgår det.

Novo fortsætter op onsdag med et plus på 2,1 pct. til 791,20 kr.

Her er et overblik over analytikernes ændringer af kursmålet for aktien i Novo:

Finanshus Kursmål nu Kursmål før Anbefaling nu Anbefaling før
Barclays 900 825 Overvægt Overvægt
Cantor Fitzgerald 966 828 Overvægt Overvægt
Deutsche Bank 950 850 Køb Køb
Nordea 885 810 Køb Køb
Jyske Bank 805 745 Hold Hold
ABG Sundal Collier 900 860 Køb Køb
SEB 900 875 Køb Køb
Stifel 810 800 Køb Køb
DNB 800 750 Hold Hold
Danske Bank 860 825 Køb Køb

Kilde: Bloomberg News, børshusene selv

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg på plusdag
17:09 Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur
17:03 Fredagens obligationer: Renten listede lidt op efter nøgletal fra USA
16:30 Frustationer over høje leveomkostninger sender amerikansk tillidsindeks ned
16:05 Teslas "tandløse" bilpræsentation sender Lyft og Uber i omdrejninger
16:02 Nordea åbner for erstatning til kunder efter månedlangt it-angreb
15:47 USA/åbning: Banktrio belønnet for tal i surt marked - Tesla straffet for robottaxa
14:28 Ennogie må nedjustere forventningerne efter benspænd fra tyske projekter
14:05 USA/tendens: Regnskabssæson skudt i gang med positive tal fra banktrio
13:32 Europa/aktier: Lille plus - britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg
13:20 Wells Fargo hjulpet af højere gebyrer i tredje kvartal med vigende renteindtægter
12:15 GN's aktiekurs i laveste niveau i ti måneder efter ringe data på PC-leverancer
11:23 Obligationer/middag: Renten i stilstand frem mod amerikanske producentpriser
11:21 Volkswagens bilsalg svinder ind globalt: Kina er en sten i skoen
11:17 Aktier/middag: Tryg topper fladt marked efter flot tredje kvartal
10:09 Tesla slår bak efter imødeset præsentation af robottaxa
10:08 DFDS' fragtmængder og passagerantal steg i september
09:36 DSV får højere kursmål af Danske Bank efter kæmpe aktiesalg og opkøb
09:22 Mærsk må se på at det igen bliver billigere at få sejlet containere fra Shanghai
09:21 Grønne energiselskaber lover nye investeringer i Storbritannien