Novo klar til opkøb - pengekasse bugner

Udgivet den 02-11-2007  |  kl. 08:04  |  

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har omtrent 40 mia. kr. liggende på kistebunden klar til eventuelle opkøb. Det fremgår af dagbladet Børsen.

Det er sjældent af kapital i den størrelsesorden for lov til at hvile længe, og derfor er opkøb eller et øget aktietilbagekøb oplagte muligheder.

Særligt en styrkelse af viden og produktporteføljen er på dagsordenen.

- Det er da forventeligt, at vi vil foretage mindre investeringer inden for det område, udtaler Koncernøkonomidirektør i Novo Nordisk, Jesper Brandgaard til dagbladet Børsen.

Novo er, ifølge Brandgaard, i stand til at rejse 10 mia. kr. med det samme, og udnyttes kreditratingen hos Moody's og S&P vil yderligere 30 mia. kr. kunne bringes i spil.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder