Novo Nordisk er for langsomme til at udvide produktionen mener østrigsk finanshus

Udgivet den 28-10-2024  |  kl. 16:18  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk kan ikke holde trit med konkurrenterne, når det gælder produktionen af midler til fedmemarkedet.

Det mener det østrigske finanshus Erste Group.

- Der er lige nu flaskehalser i forsyningskæden, og det tager lang tid at få de nødvendige produktionsudvidelser på plads. Novo vil ikke være i stand til at få nye produktionsfaciliteter i USA før 2029. Konkurrenterne er meget hurtigere end Novo Nordisk med hensyn til at udvide produktionen, skriver finanshusets analytiker Hans Engel.

Erste Group sætter nu anbefalingen ned til "hold" fra "køb", fremgår det af analysen,

- Selskabets salgspotentiale er meget højt. Den stærke vækst hænger sammen med den øgede efterspørgsel for GLP-1-baserede diabetes- og fedmemidler og det støt stigende antal patienter, påpeger Hans Engel.

Novo falder 1,5 pct. mandag eftermiddag til 772,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯