Novo Nordisk lukker i rekordkurs

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 17:36  |  
Aktie tabel

Aktien i Novo Nordisk har tirsdag endnu engang slået rekord, da aktien lukkede i det højeste niveau nogensinde.

På dagen steg aktien 2,7 pct. til 927,20 kr., mens den seneste rekord på 924,50 kr. blev sat 14. marts.

Novo Nordisk-aktien fik ekstra medvind i løbet af tirsdagen, da selskabet under en virtuel pressebriefing satte flere ord på den massive efterspørgsel, som selskabet oplever på vægttabsmidler.

Ifølge koncerndirektør Henrik Wulff, der har ansvar for Novos produktion, kvalitet og it, er det ikke til at sige, hvornår Novo Nordisk kan møde den voldsomme efterspørgsel efter vægttabsmidler - en efterspørgsel, der i den grad er kommet bag på selskabet.

- Efterspørgselskurven tenderer til at være lodret, og det har været en kæmpe overraskelse, siger Henrik Wulff.

Dagens stigning betyder, at Novo Nordisk aktuelt har en markedsværdi på 4139 mia. kr., og at selskabet tirsdag er blevet lige over 106 mia. kr. mere værd på børsen samlet set.

Aktien har dog tidligere været handlet højere i løbet af en handelsdag. Det højeste niveau, aktien har befundet sig i, var 932 kr. i løbet af dagen 7. marts i år.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge