Novo Nordisk nomineret til Carl Bertelsmann-prisen

Udgivet den 01-09-2003  |  kl. 16:31  |  

Den tyske Bertelsmann-fond meddeler i en pressemeddelelse mandag, at Novo Nordisk er nomineret til Carl Bertelsmann-prisen for 2003, der uddeles som anerkendelse for eksemplarisk virksomhedskultur. Novo Nordisk er nomineret til den prestigefyldte Carl Bertelsmann-pris sammen med den tyske BMW-koncern og det Liechtenstein-baserede Hilti Aktiengesellschaft.

- De tre finalister udmærker sig ved at anskueliggøre, hvordan eksemplarisk ledelse og en virksomhedskultur, der fokuserer på medarbejdere og kunder, kan bidrage afgørende til økonomisk succes og sikre kontinuiteten i en virksomhed, udtaler professor dr. Heribert Meffert, formand for Bertelsmann-fondens direktion og fondsbestyrelse.

Bertelsmann-fonden har uddelt Carl Bertelsmann-prisen årligt siden 1988 som anerkendelse for innovative og eksemplariske løsninger på centrale samfundsmæssige og politiske problemer. Fokus er i år rettet mod ‘Virksomhedskultur og ledelse som faktorer for succes’, og i denne forbindelse har mere end 60 europæiske virksomheder været underkastet en dybdegående analyse. Bedømmelseskriterierne for dette års Carl Bertelsmann-pris fokuserer navnlig på demokratisk ledelse og dialogorienteret samarbejde internt i virksomheden. Øvrige kriterier omfatter bl.a. virksomhedens sociale ansvar, fælles forståelse for mål, kontinuitet i ledelsen, evne til at integrere forandring, fokus på kunder og aktionærer, samt holdninger, overbevisninger og værdier.

Navnet på vinderen af Carl Bertelsmann-prisen for 2003 offentliggøres ved en prisoverrækkelsesceremoni den 21. september 2003 i Gütersloh i Tyskland. Talerne vil bl.a. omfatte Wolfgang Clement, tysk økonomi- og arbejdsminister; Ruud Lubbers, FN’s flygtningehøjkommissær og tidligere premierminister i Holland, samt Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde
08:16 Danske Bank får løftet kursmålet af Jyske Bank inden regnskab
07:26 Obligationer/tendens: Markedet skal fordøje Trumps toldkrig
07:23 Solars kursmål sænkes hos Carnegie
07:04 Råvarer: Toldkrig sender olieprisen højere - metaller falder
06:36 Asien: Trumps toldhammer giver brede aktiefald
06:34 Trump varsler snarlig indførsel af told på varer fra EU