Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk

Udgivet den 03-02-2025  |  kl. 11:46  |  

Det danske aktiemarked er mandag blevet sendt ganske eftertrykkeligt i rødt oven på weekendens første slag i Donald Trumps toldkrig.

C25-indekset falder mandag formiddag med 2,4 pct. til 1729,89, og samtlige aktier ligger i minus.

Mexico, Canada og Kina er de første lande, der bliver ramt af forhøjet told i USA, og snart er det EU's tur, lød det fredag fra den amerikanske præsident.

EU har varslet modsvar, men indtil videre bliver det ved sabelraslen fra begge sider af Atlanten.

Det skaber dog stor usikkerhed hos investorerne, der nu forsøger at finde ud af, hvilke selskaber der bliver ramt, og hvilke der går fri af en mulig handelskrig.

- Det gør, at der er mange investorer, der holder sig væk. De store institutionelle investorer er ikke ude at handle på det her. De skal lige have regnet den ud. Sådan dag som i dag falder alt over en bred kam, men der er mange selskaber, der slet ikke er påvirket af de her tariffer, siger Danske Banks chefhandler, Mads Zink, til MarketWire.

Det lader sig også aflæse i antallet af ordrer på aktiemarkedet.

- Der er markant færre, end vi ville se en normal mandag. Der er en masse snak om tariffer, og alle vil gerne vide, hvordan selskaberne bliver påvirket. Men det er mere snak, end det er handel i dag, lyder det videre fra Mads Zink.

Bavarian Nordic er den C25-aktie, der er hårdest ramt i mandagens handel.

Det giver ifølge Danske Banks chefhandler ikke meget mening, at Bavarian skal sendes i bund. Selskabet er nemlig med sine vacciner storleverandør til det amerikanske militær og var i Trumps sidste embedsperiode undtaget straftold.

Det understreger dog godt den usikkerhed, der hersker efter weekendes udmelding.

- Det giver heller ikke så meget mening, at forsikringsselskaberne og bankerne falder på det her, for de bliver heller ikke specielt påvirket, siger Mads Zink.

Det spiller samtidig ind, at de danske aktier er trådt ind i den måske travleste regnskabsuge i denne sæson, hvor blandt andet Novo Nordisk, Vestas, Pandora, Ørsted, Mærsk og Carlsberg aflægger årsrapporter.

- Markedet er bare negativt lige nu, og ingen gider at samle op, indtil vi får regnskaber her lige om lidt.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose