Novo: Tre ud af fire patienter stopper med at tage Semaglutid efter to år

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Det er mindre end én ud af fire patienter, der har fået Novo Nordisks diabetesmiddel Ozempic eller fedmemidlet Wegovy, som to år efter første behandling stadig får behandlingen.

Det skriver Reuters på baggrund af en analyse gennemført på recept- og støttedata for 3364 patienter i USA fra den amerikanske pharmacy benefit managere (PBM) Prime Therapeutics og Magellan Rx Management.

Patienterne var alle diagnosticerede som stærkt overvægtige eller havde et BMI over 30 og indledte behandling i løbet af 2021.

I analysen var patienter diagnosticeret med diabetes type-2 ikke medtaget, men der var patienter, som fik andre behandlinger end Ozempic eller Wegovy, der begge baserer sig på GLP-1-analogen Semaglutid.

Gennemsnitsalderen på patienterne var på 46,5 år, og 81 pct. af dem var kvinder.

Analysen kommer ikke med svar på, hvorfor patienterne holdt op med at tage de forskellige midler, men tallene viser, at det er omkring 15 pct. af patienterne, som fortsat fik fedmebehandlingen efter to år, mens en tilsvarende undersøgelse fra Prime Therapeutics fra sidste år viste, at 32 pct. fortsat benyttede midlerne efter 12 måneder.

Zoomer man ind på Ozempic og Wegovy, lå den fortsatte behandling for begges vedkommende lige under 25 pct., nærmere præcist på 24,1 pct. for Wegovys vedkommende og 22,2 pct. for Ozempics efter 24 måneder, mens henholdsvis 36 pct. og 47,1 pct. fortsat tog midlerne efter et enkelt år.

For Saxenda, som baserer sig på virkemidlet Liraglutid, var tallet meget lavere, da det kun var 7,4 pct., som stadig fik behandlingen efter to år.

Hvis analysen holdes i et større perspektiv, peger det i retning af færre indtægter for Novo Nordisk. Samtidig kan det være et indspark i debatten omkring de høje medicinpriser, hvor det danske selskab og dets amerikanske konkurrent Eli Lilly i USA kritiseres for at være for grådige og for at ligge sundhedssystemet alt for meget til last.

45 pct. af patienterne i analysen var på enten Wegovy eller Ozempic. De øvrige patienter fik derimod Saxenda, Victoza, Rybelsus eller Eli Lillys Trulicity.

Novo Nordisk kommenterer over for Reuters, at analysen er begrænset i mange henseender. Wegovy var ikke lanceret i USA før i juni 2021, og midlet blev først senere dækket af de amerikanske sygesikringsordninger. Ozempic er desuden ikke godkendt til fedmebehandling.

Blandt andet derfor mener det danske selskab, at data ikke er "tilstrækkelige til at drage konklusioner" omkring patienternes vedvarende anvendelse af de forskellige behandlinger.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:33 Overraskende fald japansk maskinordreindgang i september
06:32 Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
06:32 Valuta: Stille start på nøgletalsmat uge
06:32 USA/T-bond: De korte renter blev talt ned fredag
06:32 USA/lukning: Fredagsudsalg i teknologi - Tesla og Disney mod strømmen
06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA