Novo/ABM: Løfter til "køb" - NY

Udgivet den 04-12-2013  |  kl. 13:16  |  

Alm. Brand Markets løfter anbefalingen af Novo Nordisk til "køb" fra "hold". Det sker blandt andet med henvisning til en attraktiv prissætning set i forhold til den præmie, aktien historisk har handlet til.

Samtidig har kapitalmarkedsdagen tirsdag dæmpet tre af markedets primære bekymringer, mener analytiker Michael Friis Jørgensen. Det gælder dels bekymringerne om prispres i USA, stigende salgsomkostninger samt den seneste tids afmatning i salgsvæksten for Victoza.

- Kapitalmarkedsdagen gav flere tegn på, at mange af de usikkerhedsfaktorer, markedet har inddiskonteret og som har presset aktien i år, kan være overgjorte. Dette, kombineret med billig relativ valuation, gør, at vi ser gode muligheder for et stemningsskifte i løbet af 2014, skriver Michael Friis Jørgensen.

Novo fortalte på kapitalmarkedsdagen, at priskomponenten, som hidtil har bidraget med omkring 4 pct. til væksten i USA på den lidt kortere bane vil bidrage med plus 2-3 pct.

Samtidig indikerede ledelsen, at den har set en vending i væksten for Victoza, som understøtter de seneste ugers positive receptdata, og endelig signalerede Novo, at der ikke er lagt op til en forøgelse af salgskorpset i USA med det nuværende konkurrencebillede.

Alm. Brand hæver ud over anbefalingen også kursmålet for Novo-aktien fra 1020 til 1150 og indikerer dermed et potentiale på 18 pct. i forhold til børskursen onsdag eftermiddag, hvor Novo-aktien falder 1,6 pct. til 972 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea