Novo/dir: Seneste liraglutid-data bekræfter valg af dosis

Udgivet den 22-03-2013  |  kl. 13:30  |  

Novo Nordisk valgte rigtigt, da medicinalselskabet efter fase 2 studierne med liraglutid til behandling af fedme valgte at satse på en dosis på 3 mg. Det indikerer resultaterne fra den del af SCALE-programmet, som medicinalselskabet offentliggjorde resultater fra mandag, fortæller Novo Nordisks forskningsdirektør.

- Til trods for, at vi sætter baren ret højt og tester det (liraglutid, red) i en diabetes-sammenhæng, og vi bringer folk i blodsukkerkontrol, hvor de normalt ville have taget et par kilo på, efterlever vi faktisk FDAs godkendelseskrav (i fedme, red) desuagtet. På den måde har valget af 3 mg set med mine øjne været absolut det rigtige. Det synes jeg, at det her studie bekræfter, og det er rigtigt vigtigt, sagde Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i medicinalkoncernen, til Ritzau Finans.

Efter fase 2-programmet gjorde selskabet sig mange overvejelser om, hvilken dosis, der var den rigtige. Novo overvejede, om der var niveauer mellem 1,8 mg, som er den højeste godkendte dosis til behandling af type 2 diabetes, hvor liraglutid sælges under varemærket Victoza, og den nu valgte dosis på 3 mg.

Novo har med 1,8 mg liraglutid vist en bedre blodsukkersænkende effekt end alle de lægemidler, det er blevet testet op imod, og det, som man ifølge Mads Krogsgaard Thomsen kunne have været lidt nervøs for, var, om en 3 mg dosis ville bidrage med yderligere blodsukkersænkning. Men det kunne den. Der var en signifikant forskel i 3 mg liraglutid både på vægt og blodsukkerkontrol, og det er selskabet glad for.

- Det, vi blandt andet kan sige om det her studie, er, at hvis du behandler type 2 diabetes for blodsukker, har vi nogle rigtigt gode doser, der hedder 1,2 og 1,8 mg. Men har du meget overvægtige diabetikere, ser vi en merværdi for 3 mg både hvad angår vægttab og blodsukkerkontrol, siger forskningsdirektøren.

Derudover kigger Novo på en lang række biomarkører, som siger noget om, hvordan stoffet virker på forskellige punkter, herunder fedtstoffet i blodet og hjerte-kar-risici, og her er det generelle billede ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, at 3 mg dosis virker bedre på stort set alle disse parametre end 1,8 mg.

- Vi bekræfter en rigtig god blodsukkerkontrol med 1,8 mg, men det er klart, at går vi helt ned til 6,5 pct., som er meget ambitiøst, og hvor man begynder man at sige, at du stort set ikke har sukkersyge mere, så ser vi, at 3 mg har virket bedre end 1,8 mg, siger Novo Nordisks koncernforskningsdirektør og fortsætter:

- Hvis du vil have helt excellent kontrol, skal du nok adressere både vægt- og blodsukkerproblematikken. Det er jo også interessant. Og ved at få reduceret vægten så markant, som vi gør her, får du nogle direkte fordele også på blodsukkerbehandlingen. Det er i hvert fald sådan, som jeg tolker det.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Rentefald i den korte ende efter blandet pose nøgletal
06:32 USA/lukning: Tesla sendt ned før vigtig teknologidag i lyserødt marked
06:30 Kalender med link - fredag den 11. oktober
17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB