Novo's BioImage får licensaftale med Merck

Udgivet den 13-09-2004  |  kl. 15:45  |  

Det delvist Novo-ejede danske biotekselskab BioImage har indgået en licensaftale med det amerikanske medicinalfirma Merck, som giver Merck retten til at anvende BioImages Redistribution teknologi i sin lægemiddelforskning.

Aftalens finansielle betingelser er ikke offentliggjort.

BioImages patentportefølje vedr. Redistribution dækker en bred vifte af fremgangsmåder til undersøgelse af intracellulære begivenheder. Redistributionsteknologierne giver mulighed for "high-throughput screening" af lægemiddelkandidater i levende celler og har adskillige anvendelsesmuligheder inden for dette område.

Virksomheden er i øjeblikket i gang med at udlicensere porteføljen til verdens førende biotek- og farmaceutiske virksomheder.

- Det glæder os, at en verdensklasse virksomhed som Merck køber licens til vores teknologi, siger Patrik Dahlén, BioImages administrerende direktør.

- Redistributionsteknologien gør det muligt for forskerne at følge proteiners bevægelse i levende celler og lede efter nye lægemidler, der påvirker cellens interne transportveje. BioImages Redistribution teknologi vil på sigt hjælpe til at øge hastigheden og nøjagtigheden, hvormed lægemidler opdages og udvikles. Vi har hos BioImage udviklet enestående ekspertise inden for sådanne testsystemer, tilføjer direktøren.

Af Jean M. Dühring, jean@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder