Novos supersællert er til eksamen i weekenden: Storbank har store forventninger

Udgivet den 10-11-2023  |  kl. 12:22  |  
Arkiv: Foto

Spændingen er på forhånd stor, inden Novo Nordisk i weekenden løfter sløret for detaljerede data fra et stort hjerte-kar-studie med sit succesrige vægttabsmiddel Wegovy.

Det sker lørdag eftermiddag dansk tid på en stor videnskabelig konference i Philadelphia i USA arrangeret af den amerikanske hjerteforening American Heart Association, AHA.

I forvejen har Novo skabt store forventninger til hjerte-kar-studiet ved navn Select med foreløbige data, der viser, at Wegovy reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser, det vil sige blodprop, slagtilfælde og hjerte-kar-død med 20 pct.

FOREBYGGELSE AF FØLGESYGDOMME

Håbet blandt analytikere er, at de detaljerede data blot vil være endnu mere overbevisende, så de kan understøtte en fremtidig endnu bredere anvendelse af Wegovy til forebyggelse af forskellige følgesygdomme ved fedme.

- Vi venter at se fordele i form af forebyggelse af diabetes, nyresygdom og hjertesvigt, og at data vil blive positivt modtaget, skriver den amerikanske storbank JPMorgan i en optakt.

Hertil kommer ifølge JPMorgan, at reduktionen i risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser forbundet med brug af Wegovy vil gælde alle tre komponenter, der er målt på, altså blodprop, slagtilfælde og hjerte-kar-død.

Banken anser det dog for usandsynligt, at reduktionen i alle tre komponenter er statistisk signifikant, da studiet ikke har været designet til at vise statistisk signifikans på alle komponenter.

I så fald skulle studiet have været endnu større, og det er i forvejen voldsomt stort og omfatter 17.604 voksne overvægtige med etableret hjerte-kar-sygdom, men uden diabetes.

MULIG KLASSEEFFEKT

Novo annoncerede annoncerede den 8. august hovedkonklusionen fra studiet. Den viste, at Wegovy reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som blodprop, slagtilfælde og hjerte-kar-død med 20 pct.

Dengang steg aktien over 17 pct., da analytikere ikke var sene til at spekulere i, at resultaterne kan vægte så tungt, at endnu flere myndigheder og sygesikringer beslutter sig for at give tilskud til fedmebehandling.

Blandt andet vurderede børshuset Jefferies, at hjerte-kar-dataene kan overbevise Medicare, den offentlige amerikanske sygesikring for ældre over 65 år, om at yde tilskud formentlig fra midten af 2025.

Men weekendens data indebærer ifølge Jyske Bank også en risiko.

- Vi kan godt se aktien stige yderligere på AHA, men fastholder grundtesen om, at høje forventninger er indpriset i Novo-aktien, og at risikoen for skuffelser er til stede, skrev Henrik Hallengreen Laustsen i en kommentar i sidste uge.

Blandt spørgsmålene, som analytikerne håber at få svar på, er ifølge Danske Bank også, om hjerte-kar-fordelene kan anses for at være en effekt forbundet med hele lægemiddelklassen af GLP-1-analoger, eller om effekten kun er forbundet med Wegovy.

Spørgsmålet er ikke mindst relevant, efter at amerikanske Eli Lilly torsdag fik godkendt sit vægttabsmiddel Zepbound i USA.

Dette og andre svar kan investorerne komme nærmere i weekenden.

I forbindelse med præsentationen holder Novo natten til søndag dansk tid telekonference, hvor resultaterne vil blive kommenteret nærmere.

MarketWire dækker begivenheden i løbet af weekenden.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC