Novos ugentlige insulin til eksamen i USA: Eksperter skal drøfte brug i type 1-diabetes

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 11:06  |  

Novo Nordisks ansøgning om markedsføringstilladelse til sit ugentlige insulin, Awiqli, i USA nærmer sig en milepæl fredag, hvor et uafhængigt ekspertpanel skal drøfte eventuelle risici.

Og at dømme efter udkastet til de spørgsmål, som eksperterne skal tage stilling til, ønsker den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, specifikt en evaluering af brugen af Novos ugentlige insulin til behandling af type 1-diabetes.

Særligt går FDA tilsyneladende efter at høre eksperternes syn på en potentiel risiko for et for kraftigt fald i blodsukkeret, også kendt som hypoglykæmi, ved type 1-diabetikeres brug af insulinet.

Det fremgår af materialet, der er lagt ud onsdag op til mødet. Og umiddelbart bør dagsordenen for ekspertmødet blive taget godt imod, da brugen af insulinet i type 2-diabetes tilsyneladende ikke synes at bekymre FDA, vurderer Sydbank.

- Det bør give markedet noget ro, at spørgsmålene fra FDA koncentrerer sig om type 1-diabetes frem for type 2-diabetes. Jeg ser langt det største potentiale inden for type 2-diabetes, siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

Han venter i forvejen ikke, at Awiqli har større salgspotentiale inden for type 1-diabetes, der udgør lige under en tiendedel af diabetespatienterne.

Men inden for type 2-diabetes kan insulinet muligvis vinde indpas som den første insulinbehandling, når behandling med andre midler, eksempelvis GLP-1, ikke længere er tilstrækkeligt til at kontrollere blodsukkeret.

Analytikere estimerer et salg af det ugentlige insulin på 895 mio. kr. i år, stigende til 2,5 mia. kr. i 2025 og lidt over 12 mia. kr. i 2031, viser estimater indsamlet af Novo forud for regnskabet for første kvartal.

Insulinet har allerede fået tommelen op hos de europæiske sundhedsmyndigheder tilbage i marts, men mangler stadig den endelige markedsføringstilladelse fra EU-Kommissionen.

Aktien i Novo stiger torsdag 1,9 pct. til 940,30 kr. og har dermed sat kurs mod rekord.

- Jeg ved ikke om det (briefing-dokumenterne) er den fulde forklaring, men jeg vil ikke udelukke det, siger Søren Løntoft Hansen.

Ekspertmødet indledes fredag klokken 15 dansk tid.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst