NovoSeven øgede salg 63 pct, to fase 2-studier startet
Salget af NovoSeven steg med 63 pct. til 730 mio. kr. i første kvartal, meddeler Novo Nordisk. Salget i USA viste fortsat stærk vækst understøttet af stigende salg i Europa og lancering af NovoSeven i Japan i maj 2000.
Væksten i salget af NovoSeven® har flere årsager. Dels er der tale om øget tillid til anvendelsen af NovoSeven® i forbindelse med operationer af bløderpatienter med inhibitorreaktion, og dels har der været øget fokus på brugen af NovoSeven® til patienter med erhvervet hæmofili. Herudover har salget også været positivt påvirket af en midlertidig begrænsning af rFVIII-produkter til anvendelse inden for visse segmenter af inhibitorpatientgruppen. Endelig menes salget også at være positivt påvirket af en øget anvendelse af NovoSeven® til formål uden for segmentet for bløderpatienter med inhibitorreaktioner.
Det kliniske NovoSeven® ekspansionsprogram forløber planmæssigt, og to Fase 2-studier er startet op siden offentliggørelsen af årsregnskabet den 20. februar 2001.
Det drejer sig dels om et studie vedrørende anvendelse af NovoSeven® til behandling af blødninger i den øverste del af mave-tarmkanalen hos patienter med kronisk leversygdom, dels om eEt studie vedrørende anvendelse af NovoSeven® til patienter, der gennemgår knoglemarvs-/stamcelletransplantation.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›