Novozymes: Datterselskab dømt skyldig

Udgivet den 19-12-2008  |  kl. 09:47  |  

Novozymes Biologicals Inc., der er et amerikansk datterselskab ejet af Novozymes, er blevet dømt for at lede forurenende stoffer ud i floden Roannoke River, og dermed være skyldig i døden for 6.670 fisk. Desuden har tre børn, der legede i en af bifloderne oplevede irritation på huden og i deres øjne.

Novozymes har derfor fået en bøde på 275.000 dollar, og desuden indvilliget i at betale 250.000 dollar for en vandresti langs Roannoke River ved byen Salem i Virginia, hvor virksomheden er placeret. Desuden skal selskabet betale den ene af de tre børns lægeregning, der beløber sig til 20 dollar..

Alt i alt får Novozymes dermed en regning på 525.020 dollar, hvilket svarer til knap 2,7 mio. kr.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder