Novozymes: Fremskridt med middel mod resistente stafylokokker

Udgivet den 04-10-2006  |  kl. 10:04  |  

Ved hjælp af Novozymes’ genteknologi er det lykkedes at forbedre det nye antibiotikum, plectasin, og finde frem til en enkelt supervariant, som man vil arbejde videre med, fremgår det af koncernens nyhedsbrev.

Siden Novozymes sidste år offentliggjorde, at man havde opdaget, at plectasin fra svampen sortbæger havde antibiotisk virkning, er det ved at anvende Novozymes’ genteknologi på plectasin lykkedes at gøre plectasin endnu bedre til at slå stafylokok-bakterier ihjel.

I hospitalsvæsenet verden over kæmper man stadig oftere med den resistente MRSA-stafylokok, som kan give bylder, blodforgiftnig og i værste fald slå patienter ihjel. MRSA-bakterien har senest bevæget sig fra hospitaler til plejehjem, daginstitutioner og private hjem.

- For bare et år siden vidste vi ikke, om vi rent faktisk kunne bruge vores teknologi til at få bedre varianter af plectasin. Men nu er det lykkedes os at ændre plectasin, så det ikke bare er meget aktivt mod streptokokker, men også mod stafylokokker. Det en stor fordel, da stafylokok-bakterier udgør et voksende problem og derfor også markedsmæssigt er mest interessant for os, siger Søren Kjærulff, chef for afdelingen for antimikrobielle peptider, AMP’er, som plectasin hører under.

At Novozymes’ teknologi kan anvendes på plectasin, betyder desuden, at Novozymes’ produktionsapparat vil kunne gøre det muligt at producere plectasin i store mængder.

Novozymes’ teknologi har samtidig gjort det muligt at finde frem til en såkaldt lead kandidat, et enkelt superpeptid, som man vil gå videre med i udviklingen frem mod de næste faser. Lead kandidaten er blevet undersøgt og udvalgt blandt mere end 600.000 plectasin-varianter.

De prækliniske forsøg er nu i gang og forventes afsluttet i løbet af 2007. En egentlig markedføring af plectasin ligger fortsat syv til otte år ude i fremtiden.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant