Novozymes udvider partnerskab med Broin

Udgivet den 26-10-2006  |  kl. 09:12  |  

To ledende aktører inden for den voksende biobrændstofindustri, Broin og Novozymes, har torsdag offentliggjort, at de indgår et samarbejde om at udvikle de næste skridt, der er nødvendige for at kunne bringe omkostningseffektiv ethanol fremstillet på basis af majshalm på markedet.

Samarbejdet er en udvidelse af det allerede eksisterende, tætte partnerskab mellem de to virksomheder og åbner meget store muligheder for Novozymes for at udnytte sin enestående bioteknologiske platform og for Broin for at opnå hurtig kommercialisering.

- Samarbejdet mellem Broin og Novozymes om kommercialisering af ethanol fra majshalm er en fortsættelse af et fantastisk godt partnerskab, siger Broins administrerende direktør, Jeff Broin.

- Vores hidtidige samarbejde om udvikling af enzymer til hydrolyse af rå stivelse til vores BPX™-proces har været yderst succesrig. Når denne proces kombineres med Broins fraktioneringsteknologi (BFrac™), kan den danne grundlaget for fremtidens biologiske raffinaderier. Jeg er meget optimistisk med hensyn til fremtiden for biobrændstof og vores evne til at fortsætte udviklingen af teknologien, således at det inden for de næste 4-6 år bliver muligt at omdanne cellulose til ethanol, siger han.

Novozymes er også glade for partnerskabet.

- Broin og Novozymes har beviseligt haft stor succes med at samarbejde om udvikling og kommercialisering af nye teknologier, og vi er glade for at kunne fortsætte og udvide vores solide partnerskab med Broin inden for biobrændstofområdet, siger Peder Holk Nielsen, Novozymes' koncerndirektør for Business Operations.

- Jeg har fuld tillid til, at kombinationen af vores kompetencer inden for bioteknologi og Broins kompetencer inden for biobrændstof vil kunne bidrage væsentligt til udviklingen af kommercielt anvendelige processer til fremstilling af andengenerationsbiobrændstof. Novozymes' yderligere investeringer i forskning og udvikling af produktionsprocesser til biobrændstof på basis af fornybare råvarer er endnu et bevis på virksomhedens engagement og fortsatte støtte til biobrændstofindustrien, tilføjer han.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til