Novozymes/Alm. Brand: Valuta kan løfte estimater

Udgivet den 21-04-2015  |  kl. 14:16  |  

Novozymes får tirsdag middag hævet kursmålet til 350 kr. fra 300 kr. hos Alm. Brand Markets, som gentager anbefalingen "neutral".

Det opjusterede kursmål bunder blandt andet i en tro på, at enzymproducenten til blandt andet ethanolproduktion kan hæve sin EBIT-guidance ved hjælp af valuta.

- Vi ser et potentielt løft af estimater på trods af forventninger om, at guidance fastholdes i lokal valuta. I danske kroner forventer vi, at den seneste tids bevægelser betyder et guidance-løft på 5 pct. på EBIT-niveau, skriver Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Market i sin analyse og fortsætter:

- Markedets Q1 forventninger afspejler både en guided svag start på 2015 samt mindre effekter af valuta, end vores estimater indikerer. Dette sammenholdt med, at den lave oliepris ikke har betydet lav vækst på ethanolmarkedet, betyder, vi ser større chancer for en positiv overraskelse i første kvartal 15 end modsat, skriver han i analysen.

Alm. Brand Markets skriver videre, at Novozymes' helårsguidance kan ende med at løfte hele markedets estimater. Alligevel fastholder man anbefalingen "neutral", da den lave oliepris kan betyde, at der fortsat vil være risici for lavere vækst i nogle markedssegmenter for den danske enzymproducent.

- Trods lav oliepris har ethanol-væksten været højere end ventet. Risici omkring produktionstop har dermed ikke udfoldet sig. Generelt forventes det svage momentum vi så i Q4 2014 at være flyttet med ind i Q1 15 i andre forretningsområder, skriver Michael Friis Jørgensen videre.

Novozymes-aktien stiger tirsdag eftermiddag med 1,2 pct. og handles til 335,20 kr.

/ritzau/FINANS

Jens Baisgaard Haugaard Simonsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Gentager❯ 

Seneste nyheder

14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling