Nr. 19/2020 - Forløb af ordinær generalforsamling
Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1067 København K
København, 23. juni 2020
SELSKABSMEDDELELSE nr. 19/2020
Cemat A/S
CVR-nr. 24 93 28 18
Ordinær generalforsamling 2020
Den 23. juni 2020 kl. 14.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Cemat A/S ("Selskabet") hos DLA Piper Denmark, Rådhuspladsen 4, 1550 København V. Bestyrelsen havde i overensstemmelse med Selskabets vedtægter udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent.
Ledelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Ledelsesberetningen blev fremlagt.
Beretningen blev taget til efterretning.
Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
Årsrapporten blev fremlagt.
Selskabets årsrapport for 2019 blev godkendt.
Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.
Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår
Bestyrelsens forslag om vederlag til bestyrelsen, herunder ændring af basisvederlaget for det igangværende regnskabsår 2020 fra kr. 140.000 til 160.000, blev godkendt.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslog genvalg af Frede Clausen, Eivind Dam Jensen og Joanna L. Iwanowska-Nielsen til bestyrelsen.
Kandidaterne blev genvalgt.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Frede Clausen som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand.
Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog genvalg af BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. 20222670, som revisor for Selskabet.
Revisor blev genvalgt.
Bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve egne aktier
Det blev vedtaget at bemyndige bestyrelsens efter selskabslovens § 198 til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til at lade Selskabet erhverve egne aktier op til 10 % af Selskabets til enhver tid værende aktiekapital, mod et vederlag på mellem 0 kr. og op til 10 % over den på Nasdaq Copenhagen A/S til enhver tid noterede sælgerkurs.
Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsens forslag om godkendelse af Selskabets vederlagspolitik.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om en ny vederlagspolitik for Selskabet.
Bestyrelsens forslag om ændring af Selskabets vedtægter som følge af nye lovkrav i selskabslovens §§ 139, 139a og 139b.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes pkt. 3.3 og 8.1.
Generalforsamlingen blev hævet kl. 14.53.
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til info@cemat.dk.
Cemat A/S
Frede Clausen
Bestyrelsesformand
Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Selskabsmeddelelser kan afmeldes på investor@cemat.dk.
Vedhæftet fil
Selskabsmeddelelse nr. 19 - Forløb af ordinær generalforsamling
\Hugin