NTG: Forhøjer aktiekapital for at købe sidste 15 pct. af Ebrex

Udgivet den 08-07-2020  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Nordic Transport Group, NTG, har forhøjet aktiekapitalen for at købe de resterende 15 pct. af aktierne i Ebrex Business Solutions, som selskabet i februar gennemførte købet af 85 pct. af aktierne fra.

Det oplyser selskabet sent tirsdag aften i en meddelelse til fondsbørsen.

NTG har øget selskabets aktiekapital med nominelt 4,4 mio. kr. til en aktiepris på 95,90 kr. stykket mod en erhvervelse af de resterende 15 pct. af aktierne i Ebrex. Dermed ejer NTG nu 100 pct. af selskabet.

NTG-aktien steg torsdag 1,0 pct. tik 98,60 kr.

Sælgerne er Arvid Meijer, administrerende direktør i Ebrex, og Heinrich de Wall, driftsdirektør i Ebrex, fremgår det af meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder