NTG Q1: Leverer regnskabstal på linje med foreløbige

NTG Nordic Transport Group ser momentum på fragtmarkedet fortsætte ind i 2022. Det betyder god aktivitet og stigende priser på fragtmarkedet på grund af manglende kapacitet.
Transportkoncernen løftede allerede lidt af sløret for fremgangen i sidste uge, da selskabet opjusterede forventningerne til hele året. Her blev der også offentliggjort foreløbige tal for omsætning og driften, som bekræftes i dagens rapport.
Omsætningen er endt på 2,2 mia. kr. i kvartalet, hvilket er en fremgang fra 1,5 mia. kr. i samme periode året før. Samtidig er driften, EBIT, vokset til 160 mio. kr. fra 101 mio. kr. i første kvartal 2021.
På bundlinjen har selskabet et overskud på 99 mio. kr. mod 67 mio. kr. i samme periode året før.
Driftsmarginen er endt på 7,3 pct. mod 6,6 pct. i første kvartal året før.
Forventningerne til 2022 lyder fortsat på en omsætning på 9,7-10,2 mia. kr. og et justeret driftsresultat (EBIT) på 700-750 mio. kr., efter at forventningerne blev opjusteret 6. maj i år.
Den oprindelige forventning for året var en omsætning på 7,8-8,3 mia. kr. og et justeret driftsresultat (EBIT) på 570-630 mio. kr.
Aktien steg tirsdag 1,1 pct. til 322 kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1142
- næste ›