Nu kan du både se beboet areal og vægtet areal på boligsiden.dk

Udgivet den 07-10-2011  |  kl. 14:57  |  

Boligsøgerne får frem over et bedre overblik over boligernes reelle størrelse på boligsiden.dk. Nu kan man nemlig både se boligens beboede areal og de ekstra kvadratmeter, som man får med garage, kælder osv. – det såkaldt vægtede areal.

For at give boligkøberne et bedre overblik, får brugerne af boligsiden.dk fra i dag endnu en nyttig oplysning i boligsøgningen. Nu kan man nemlig bedre se den reelle størrelse af hver bolig, man søger på. Ud over det beboede areal, som man altid har kunnet se, kan man nu også se boligens samlede areal – inklusive for eksempel garage, kælder osv. Det såkaldt vægtede areal.

”Vægtet areal tager delvist højde for blandt andet kælder- og loftsarealer samt udhuse, garager og så videre. Arealet bliver derfor større end det egentlige beboede areal. Hidtil har man kun kunnet se det beboede areal – arealet der er godkendt til beboelse – men nu fremgår det vægtede areal altså også i boligpræsentationen” forklarer Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Se hvordan vægtet areal beregnes

M2-priser er blevet lavere
Den skarpsindige bruger af boligsiden.dk vil opdage, at kvadratmeterpriserne, der er angivet i hver enkelt boligpræsentation er blevet lavere ’over natten’ lidt populært sagt.

”Alle kvadratmeterpriser udregnes nu på baggrund af det vægtede areal. Da dette er større – hvis der er ekstra kvadratmeter i form af garage, kælder og så videre – bliver kvadratmeterprisen lavere”, fortæller Birgit Daetz.

Boligsiden.dk har valgt at vise både beboet og vægtet areal for at give brugerne et bedre indtryk af boligens reelle størrelse. Og naturligvis for at give brugerne endnu mere nyttig information til boligsøgningen.

”Men vi gør det også for at læne os op af udregningerne af boligarealet, som man ser det andre steder på boligmarkedet. Såvel Realkreditrådet som Danmarks Statistik benytter også vægtet areal i deres udregninger af kvadratmeterpriser”, fastslår Birgit Daetz.

Fremover vil vægtet areal blive brugt i alle statistikker på boligsiden.dk.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

06:33 Overraskende fald japansk maskinordreindgang i september
06:32 Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
06:32 Valuta: Stille start på nøgletalsmat uge
06:32 USA/T-bond: De korte renter blev talt ned fredag
06:32 USA/lukning: Fredagsudsalg i teknologi - Tesla og Disney mod strømmen
06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA