Nu kan et fingeraftryk dateres
Fingeraftrykseksperter får nu et nyt, kraftfuldt værktøj i hænderne, når alvorlige forbrydelser skal opklares. En såkaldt EPS (Electric Potential Sensor) kan aflæse og adskille nye og ældre fingeraftryk ved hjælp af bittesmå elektrostatiske ladninger i aftrykkene. Det giver en række fordele frem for nutidens teknologi. For eksempel muligheden for at datere et enkelt fingeraftryk nøjagtigt, selv hvis det er gemt mellem andre fingeraftryk.
Der skriver Ingeniøren.
- EPS-teknikken kan tages i brug af retsmedicinske laboratorier nu, og når der senere bliver udviklet blokke af sammenbyggede sensorer, vil metoden nemt kunne bruges på gerningssteder, siger professor Robert Prance, som har ledet forskningen.
Brugen af de fintfølende EPS'er er udviklet af et hold forskere fra University of Sussex syd for London. Sensorerne scanner et fingeraftryk på en afstand af 5 my, altså fem tusindedele af en millimeter.