Nvidia gennemfører aktiesplit: Strateg ser kortsigtet positiv effekt

Udgivet den 10-06-2024  |  kl. 10:38  |  

Teknologigiganten Nvidia vil med handelsstart mandag have tidoblet antallet af udestående aktier. Samtidig er aktiekursen nu en tiendedel af kursniveauet fra fredag.

Selv om den samlede værdi af Nvidia er uændret, kan aktiesplittet smitte positivt af på aktien, der igennem den seneste tid har nydt voldsomme stigninger.

Faktisk er aktien 32-doblet i værdi på fem år, påpeger Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar.

- Inden for mikrochips er der absolut ingen under og ingen ved af siden af det meget succesfulde selskab, skriver han.

Hos Goldman Sachs vurderer starteger anført af David Kostin, at der kan være nye stigninger på vej efter aktiesplittet - i hvert fald på kort sigt.

En gennemgang af 45 aktiesplit i indekset Russell 1000 siden 2019 viser, at et aktiesplit typisk efterfølges af en kursgevinst på 4 pct. i den første uge. Herefter er den generelle tendens mindre entydig, konkluderer strategerne ifølge Bloomberg News.

David Kostin forklarer, at det blandt andet skyldes, at aktierne efter et split er mere likvide, da det er billigere at købe én enkeltaktie - også selv om den reelle markedsværdi er uændret.

Det gjorde sig blandt andet gældende for Amazon, der oplevede en stigning på 7 pct.point til 21 pct. for privatinvestorernes andel af gennemsnitshandelsaktiviteten efter sit aktiesplit i 2022.

Nvidia er gennem de seneste år blevet synonym med den store bølge af kunstig intelligens, AI. Selskabet udvikler computerchips med kunstig intelligens, der blandt andet anvendes af tjenester som chatrobotten ChatGPT. Også Nvidias seneste generation af grafikkort anvender kunstig intelligens til at øge ydeevnen.

Aktien i Nvidia lukkede fredag i 1208,90 dollar efter et fald på 0,1 pct., og efter markedslukningen blev aktiesplittet gennemført i forholdet én til ti. I formarkedet falder aktien yderligere 0,6 pct., og aktien står således til at åbne i 120,20 dollar.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked