Nvidia på vej til også at overhale Apple

Udgivet den 03-06-2024  |  kl. 06:34  |  

Markedsværdien af aktien i Nvidia er på vej til snart at overhale Apple og indtage pladsen som verdens næstdyreste aktie.

Det skriver Reuters.

Det var ellers kun tidligere i år, at Apple blev passeret af Microsoft, som verdens mest værdifulde, men æblekoncernens kursudvikling har ikke rettet sig så meget siden, samtidig med at Nvidias kursopgang er fortsat ufortrødent.

Nvidias markedsværdi er nu tæt på 2700 mia. dollar, mens Apples stadig er omkring 9 pct. foran i knap 2950 mia. dollar. Mens Apple har set sin aktie stige omtrent 8 pct. de seneste 12 måneder er Nvidias værdi næsten tredoblet med en fremgang på 190 pct.

- Det er ganske sikkert bemærkelsesværdigt, fordi Apple har været så dominerende i så lang tid, især hvad angår vækst og innovation. For nylig ser det dog ud til, at Apples innovationskurve er blevet fladere, hvilket indikerer langsommere fremtidig vækst, siger Brian Mulberry, investeringsekspert hos Zacks Investment Management, til Reuters.

- På den anden side har Nvidia været i stand til at fange bølge efter bølge af vækst. Startende med efterspørgsel inden for gaming, derefter krypto og nu kunstig intelligens, har de formået at matche innovation perfekt med efterspørgslen, og det resulterer i eksplosiv vækst.

Senest oplevede Nvidia en fremgang i salget i sit første kvartal på 260 pct. til 26 mia. dollar.

Alene i år er Nvidias aktie steget med mere end 120 pct., og selskabet har tegnet sig for en tredjedel af fremgangen i S&P 500-indekset på 10,6 pct.

Her i 2024 er chipproducenten også det selskab, som hurtigst nogensinde er vokset fra en markedsværdi på 1000 til 2000 mia. dollar, mens det passerede andre store navne som Amazon, Alphabet og olieselskabet Aramco.

Microsoft har en markedsværdi på 3085 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen