Nvidia rammer det laveste niveau siden oktober
Nviidia falder 3,6 pct. til det laveste niveau siden oktober sammen med et generelt pres på mikrochips, der i Philadelphia Stock Exchange Semiconductor-indeks ligger med et fald på 1,9 pct.
Nvidia, der er blevet gjort til synonym med AI, er nu faldet 13 pct. siden rekordnoteringen for en måned siden.
På trods af dette er aktien dog stadig steget 160 pct. i år, skriver Bloomberg News.
Nedturen for Nvidia bliver fulgt af fald for andre mikrochips såsom AMD, der taber 2,4 pct. og Broadcom, som taber 5,3 pct.
Sidstnævntes fald kommer dog i kølvandet af et opløftende regnskab torsdag aften, der de næste to handelsdage gav plusser på henholdsvis 24,4 og 11,2 pct., da investorer og analytikere især var optimistiske med hensyn til udsigterne for det AI-relaterede salg.
- At Nvidia har været svag, mens Broadcom og andre dele af markedet har været stærke "antyder stærkt, at den generelle investortillid har været uberørt af Nvidias tilbagetrækning, skriver Datatrek-medstifter Nick Colas ifølge Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›