Ny afstemning: Vi er vilde med naboens julelys

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 06:00  |  
Julelys

Foto: James Wheeler/Unsplash

Den søde juletid er over os, og i de danske hjem kommer nisser, kugler og guirlander frem fra kasserne med julepynt, der har været opmagasineret i kælderen hele året. I kældrene står også de mange julemænd, julehjerter og rensdyrkaner, der hvert år beklæder husene og omdanner villakvarteret til et lyshav af grønne og røde juleblink.

På Boligsiden.dk har vi spurgt brugerne, hvad de synes om naboernes udendørs julelys. Langt de fleste er i godt julehumør og synes, at det er hyggeligt, at naboen hænger julelys op. 85 procent af de mere end 1.000 medvirkende er positivt stemte over for fænomenet.

"Der er stor forståelse for, at naboen pynter op til jul udendørs. Heldigvis. Det lyser villakvarteret op på en hyggelig måde i en periode i de mørke måneder. Mens 29 procent ligefrem svarer, at de elsker julelys, er der en stor gruppe på 56 procent, der synes, det er hyggeligt, så længe det ikke blinker forstyrrende ind i deres stue," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

"Og det er nok netop det, der er vigtigt at have for øje: At man er betænksom over for naboen, når man hænger en blinkende julemand op på skorstenen. Spørg ham lige, om det lyser hans soveværelse op i røde nuancer og giver ham søvnløse nætter."

Træk på skulderen af naboens særheder

Forståelsen for naboen er i det hele taget blevet større de seneste år. Ifølge tidligere afstemninger blandt brugerne på Boligsiden.dk, er der flere i år end for tre år siden, der svarer, at de slet ikke er generet af deres nabo.

"Tolerancen mellem naboer er afgørende, og den skal naturligvis eksistere på begge sider af hækken. Naboer skal generelt være gode til at trække på skuldrene af hinandens særheder, og den her afstemning viser, at vi er lige netop det. Og det er jo smukt, at der er så mange, der er vilde med naboens julelys, og at der kun er fem procent, der direkte hader dem," siger Birgit Daetz og slår fast:

"Julen er måske nok travl og sjappet, men den er heldigvis stadig også hjerternes fest."

En positiv sidegevinst ved de mange blinkende julelys i december er, at de kan skræmme indbrudstyve væk. Læs mere om det her.

Afstemningens resultater
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden 22. november til 4. december 2018. I alt er der afgivet 1.086 svar til spørgsmålet:

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne