Ny hemmelig bejler til Vestas' indiske konkurrent
Kriseramte indiske Suzlon har fundet en ny bejler, men hemmelig bejler, som måske kan redde koncernen, som tynges af stor gæld.
Det skriver den indiske finansavis Mint torsdag aften.
- Vi kan ikke offentliggøre navnet, da vi har underskrevet en fortrolighedserklæring, siger Tulsi Tanti, grundlægger af og bestyrelsesformand for Suzlon, til avisen.
Et konsortium af långivere har tidligere arbejdet på at redde Suzlon, som ved udgangen af marts havde en nettogæld på 77,6 mia. rupier eller knap 7,5 mia. kr. I den forbindelse var der blandt andet tale om, at canadiske Broookfield skulle overtage aktiemajoriteten i Suzlon, ligesom danske Vestas skulle være en del af redningsplanen, ifølge Bloomberg News.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯