Ny international Lotus Notes-partner

Udgivet den 02-06-1999  |  kl. 12:03  |  

København--2. juni--NetPosten--Management & Application Support (MAS) A/S har pr. 1. maj 1999 etableret en ny division ved navn MAS Integration, fremgik det onsdag af en pressemeddelelse. Divisionens primære fokusområder vil være:

Installations- og driftsassistance i forbindelse med Lotus Notes
Udvikling og ledelse af Lotus Notes-projekter
Integration mellem ERP-systemer og Lotus Notes
Praktisk brug af Knowledge Management i Lotus Notes
Design af Internet- og Intranet-løsninger baseret på Lotus Notes
Design og implementering af komplekse netværk
Design og implementering af System Management-værktøjer

Efter at have etableret sig som en af verdens førende virksomheder inden for implementering og udvikling af ERP-systemer – primært SAP – har MAS med starten af MAS Integration taget endnu et vigtigt skridt for at cementere sin position som et af de førende konsulentfirmaer inden for IT.

Markedet efterspørger i dag løsninger leveret af firmaer med international erfaring, som kan betjene kunder med meget komplekse Lotus Notes-installationer. Med afdelinger i USA, England, Danmark, Norge og Sverige vil MAS være i stand til at løfte selv de største opgaver.

MAS har en årelang erfaring i styring af internationale projekter baseret på stærke gennemprøvede metoder, der ligeledes vil danne grundlag for den nye del af organisationen. MAS blev etableret i 1991 og er i dag en af de betydeligste ressourcer i IBM Global Services inden for ERP-systemer.

En ny undersøgelse foretaget af Lotus Development viser, at kun ca. 30% af de danske Lotus Notes-installationer benyttes til andet end mail og kalender. Mange danske virksomheder råder således over et uudnyttet potentiale til at etablere en langt stærkere infrastruktur og ikke mindst et naturligt bindeled mellem virksomhedens kerneforretning og det fremstormende Internet.

MAS Integration har på Lotus Notes-området valgt at basere sig på IT Factory, der kan præsentere en unik udviklingsplatform. IT Factory har desuden en suite af færdige Notes-applikationer inden for områderne salg, marketing, support, projektstyring, human resources, kontorautomation og dokumentstyring, helpdesk samt e-handel, som MAS Integration vil forhandle. Læs eventuelt mere om produkterne på www.itfactory.com.

Mangel på integration mellem de centrale systemer ser mange virksomheder som et stort savn. Vigtig information når ikke frem til brugerne, der således træffer beslutninger på et forkert grundlag. Samtidig kan der være tale om store rationaliseringsgevinster ved en central og fleksibel vedligeholdelse af data. MAS har som en af de få partnere erfaring med integration mellem SAP R/3 & Lotus Notes.

MAS Integration vil endvidere have en afdeling til håndtering af Lotus og IBM Passport-aftaler. Afdelingen vil løbende servicere kunderne i form af generel information om de seneste nyheder fra vore leverandører.

Udnævnelsen til Advanced Business Partner af Lotus Development Danmark er en klar anerkendelse af den betydelige satsning, MAS foretager i form af 100% fokus på en hurtig opbygning af et stort viden- og kompetencecenter inden for Lotus Notes.

Afdelingen for netværk og kommunikation vil kunne tilbyde assistance i forbindelse med design og implementering af komplekse LAN/WAN-løsninger samt implementering af System Management.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Japan: Detailsalg overraskende ringe i marts
06:34 Genmab og partner henter fuld amerikansk godkendelse til livmoderhalskræftmiddel
06:32 Asien: Investorer slutter måneden af i positiv tone
06:32 Valuta: Japanske yen fastholder mandagens kraftige styrkelse
06:32 USA/T-bond: Rentefald mandag inden rentemøde og jobrapport senere på ugen
06:32 USA/lukning: Ny uge indledt med mindre plus - Tesla og Apple trak op
06:30 Kalender - tirsdag den 30 april
17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet