Ny teknisk direktør i Louis Poulsen & Co.
København--26. oktober--NetPosten--Knud Bøgh Christensen tiltræder pr. 1. november 1998 en nyoprettet stilling som teknisk direktør i Louis Poulsen & Co. A/S belysningssektion, fremgår det af en meddelelse til Københavns Fondsbørs.
Med reference til direktionen vil Knud Bøgh Christensen få ansvar for produktion i ind- og udland, international logistik herunder de samlede varelagre, produktudvikling og produktledelse i ind- og udland og IT-anvendelse i hele belysningssektionen.
Knud Bøgh Christensen kommer fra en stilling som teknisk direktør i Scandinavian Mobility International, fremgår det af meddelelsen.