Nye supereffektive vindmøller skal give USA førertrøjen

Udgivet den 16-12-2009  |  kl. 10:50  |  

Steven Chu, nobelprisvinder i fysik og energiminister i Obama-administrationen, gæstede i denne uge Bella Center. Han nævnte udviklingen af ny vindmølle-teknologi som en af hjørnestenene i Obama-administrationens nyligt vedtagne forskningssatsning inden for vedvarende energiteknologier. Og han lagde ikke skjul på, at USA agter at sætte sig tungt på de vindteknologier, der skal sørge for en langt mere intensiv udbredelse af vindkraft, end det vi ser i dag.

Det skriver Ingeniøren.

- Der er brug for en ny og banebrydende generation af energiteknologier - ikke mindst inden for vindteknologi. Og USA vil tage førertrøjen på dette felt. Men hvis landene skal realisere de målsætninger om CO2-reduktioner, som man vil forpligte sig til her under COP15, er de nuværende teknologier ikke nok - der må nødvendigvis udvikles "game-change" teknologier i den vedvarende energisektor, sagde Steven Chu under et møde med udenlandske journalister.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder