Sydbanks kursmål løftes efter opjustering hos Danske Bank
Sydbank har efter sin opjustering onsdag fået løftet kursmålet hos Danske Bank.
Det lyder nu på 440 kr. fra 410 kr., viser data fra Bloomberg News.
Anbefalingen er uændret "køb".
Sydbank opjusterede onsdag forventningerne til 2024 som følge af en mere positiv udvikling i basisindtjeningen end tidligere ventet.
Banken venter nu et overskud på 2800-3100 mio. kr. mod før 2500-2900 mio. kr.
Torsdag stiger aktien i Sydbank 2,4 pct. til 368,60 kr. Stigningen følger en fremgang på 4,2 pct. onsdag.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1192
- næste ›