Nykredit: Nordsjællandske boligejere vilde med fleks-lån
Flekslån/rentetilpasningslån udgjorde i 2. kvartal i år 27 pct. af det samlede nyudlån til boligejere i Nykredit og Totalkredit.
Siden interessen for rentetilpasningslånene nåede bunden i 2. kvartal sidste år, er andelen målt på nyudlånet steget med godt 20 procentpoint.
Det skriver Nykredit i en ny analyse.
Selvom boligejere i alle landets regioner har øget efterspørgslen efter rentetilpasningslån, er niveauet for den regionale appetit ikke ens. Mens knap 40 pct. af samtlige nye boliglån i Region Hovedstaden var i form af et RTL-lån, var andelen på mere beskedne 22 pct. i Region Syddanmark.
Interessen topper i Gentofte Kommune, hvor knap 60 pct. af alle nye lån i 2. kvartal i år var i form af et rentetilpasningslån. Gentoftes modsætning er Lolland Kommune med en andel på kun 9 pct..
I Region Hovedstaden går appetitten på RTL-lån hånd i hånd med en stigende lyst til afdragsfrihed. Således var det 30 pct. af de afdragsfrie lån i regionen i 2. kvartal i år et RTL-lån mod godt 15 pct. for ca. et år siden.
Rentetilpasningslån er mere populære ved lejlighedskøb. Hvor knap 40 pct. pct. af de nyoptagne lån til lejligheder var et RTL-lån i 2. kvartal i år, var andelen for huse på kun 25 pct.
/csh