Nykredit Realkredit A/S indfrier hybrid kernekapital og udsteder ny hybrid kernekapital
Nykredit Realkredit A/S har fået Finanstilsynets godkendelse til ved første mulighed for førtidig indfrielse den 1. april 2015 at indfri udestående EUR 900.000.000 hybrid kernekapital inklusive vedhængende renter (ISIN XS0347918640).
Samtidig forbereder Nykredit en udstedelse i benchmarkstørrelse af hybrid kernekapital (Additional Tier 1) denomineret i euro med uendelig løbetid med mulighed for førtidig indfrielse et givet antal år efter udstedelsen.
Nykredit har udpeget HSBC Bank plc, BofA Merrill Lynch, Citi og Nykredit Markets til at forestå udbuddet.
Indfrielsen og udstedelsen er et led i Nykredits løbende tilpasning af kapitalstrukturen til de europæiske og nationale kapitalkrav for banker.
Spørgsmål kan rettes til vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen på tlf. 44 55 10 40 eller Head of Investor Relations Morten Bækmand Nielsen på telefon 44 55 15 21.
Vedhæftede filer:
Nykredit Realkredit AS indfrier hybrid kernekapital og udsteder ny hybrid kernekapital 09 02 15.pdf