Nyt site om sundhed og mobiltelefoner
Sundhedsministeriet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Telestyrelsen, Forbrugerrådet, Forbrugerinformation, ITEK, Telekommunikationsindustrien i Danmark og Leverandørforeningen af Radio- og Telekommunikation udarbejdet en hjemmeside, der behandler de mest stillede sundhedsmæssige og tekniske spørgsmål vedrørende mobiltelefoner.
Kan det være farligt at tale i mobiltelefon ? Er det forbundet med sundhedsrisiko? Det er spørgsmål, der ofte bliver stillet i forbindelse med brugen af mobiltelefoner.
På hjemmesiden redegøres der for den aktuelle viden, der findes om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner. Det fremgår af forbrugerinformationen, at på nuværende tidspunkt er der kun begrænset videnskabelig dokumentation vedrørende brug af mobiltelefoner og sundhed, og der er ingen bevis for, at brug af mobiltelefoner er sundhedsskadelige.
Der gives endvidere på hjemmesiden en række råd og forslag til brug af mobiltelefoner, der kan anvendes, hvis man af forsigtighedsgrunde ønsker at begrænse påvirkningen fra mobiltelefoners elektromagnetiske bølger.
Hjemmesiden kan findes på adressen: http://www.sum.dk/mobil.htm