Obligationer/åbning: Flad åbning op til amerikanske inflationstal

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 08:59  |  

Der er som ventet en rolig åbning på handlen med danske statsobligationer torsdag.

Renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner torsdag i 2,51 pct, hvilket er et enkelt basispoint over onsdagen niveau.

Markedet kommer næppe til flytte sig meget, før efter de amerikanske forbrugerprisdata er offentliggjort torsdag eftermiddag. For det er de amerikanske forbrugerpriser, der tager teten, når det gælder markedsudviklingen i dagens løb.

- Den altoverskyggende begivenhed er de amerikanske inflationstal, og her kan vi se den største påvirkning på renterne, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

De overordnede forbrugerpriser ventes at være steget 3,1 pct. på årsbasis i juni mod en stigning på 3,3 pct. i maj, og de endnu vigtigere kerneforbrugerpriser estimeres at være steget 3,4 pct. - samme takt som måneden før.

Kerneinflationen, hvor fødevarer og energi trækkes ud af den samlede beregning, er blandt de tunge vægte i Federal Reserves vurdering af prisudviklingen.

De ellers vigtige ugentlige data for antallet af nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse, bliver skubbet i baggrunden. Der ventes 235.000 nytilmeldte ledige i sidste uge mod 238.000 ugen før.

Tidligere torsdag blev den foreløbige forbrugerprisudvikling i Tyskland bekræftet i den endelige aflæsning for juni.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

11:46 Novos diabetes 2-tablet reducerer alvorlige hjerte-kar-hændelser i stort studie
11:31 Aktier/middag: Mærsk og Torm stiger mest i grønt C25-indeks
11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW
06:32 Asien: Let positiv stemning trods øget usikkerhed om amerikansk valg
06:32 Valuta: Dollarstyrke fastholdes af Trump-favorable meningsmålinger