GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig

Udgivet den 21-10-2024  |  kl. 10:15  |  
Arkiv: Foto

GN har fået sænket kursmålet til 195 kr. fra 205 kr. hos Nordea, der ser fortsat modvind i den vigtige Enterprise-division i tredje kvartal, som GN gør status for perioden den 7. november.

En lav værdisætning af aktien retfærdiggør dog fortsat anbefalingen "køb", lyder det mandag i et analysenotat fra Nordeas analytikere.

Nordea venter en organisk vækst på minus 3 pct. i Enterprise-divisionen i tredje kvartal, mens Gaming & Consumer, der nu primært er fokuseret omkring gamingudstyrsproducenten Steelseries, ventes at få en negativ vækst på 11 pct., fremgår det af analysen.

Samlet set ventes væksten omtrent fladt på baggrund af forventning om endnu et stærkt kvartal for høreapparatforretningen, Hearing, der ses ramme en organisk vækst på 9 pct.

Enterprise er afgørende for GN's samlede prognose og fremtidige vækst, og selskabet selv har gennem hele året sigtet efter, at divisionen ville vende tilbage til positiv vækst på et tidspunkt i år.

Ved regnskabet for andet kvartal i august blev prognosen dog ændret fra andet halvår til slutningen af året.

På baggrund af forventningen om fortsat negativ vækst i tredje kvartal sænker Nordea også sine estimater for GN og sigter efter, at selskabet vil ramme den lave ende af egne forventninger.

- Vores opdaterede estimater forbliver i den lave ende af GN's forventninger til 2024; vi modellerer en organisk vækst på 2,4 pct. for selskabet og en EBITA-margin på 12,1 pct., skriver Nordea i analysenotatet.

GN's seneste forventninger til hele året lyder på en organisk vækst på 2-6 pct. samt en driftsmargin (EBITA) på 12-13 pct.

- Alligevel fastholder vi vores "køb"-anbefaling, da aktien handler betydeligt lavere end sin indre værdi, skriver Nordeas analytikere.

GN stiger med 0,9 pct. til 136,35 kr. mandag formiddag.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:14 Obligationer/middag: Renter stiger efter tegn på desinflation i Tyskland
12:01 FLSmidth-aktien falder efter skuffende regnskab fra branchefælle
11:46 Novos diabetes 2-tablet reducerer alvorlige hjerte-kar-hændelser i stort studie
11:31 Aktier/middag: Mærsk og Torm stiger mest i grønt C25-indeks
11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW