Obligationer/åbning: Lille rentestigning fra start
Der er en marginalt stigning i renten på den tiårige danske statsobligation fra åbningen tirsdag.
Renten på den toneangivende tiårige obligation åbner tirsdag i 2,92 pct., hvilket er 1 basispoint højere end slutniveauet mandag.
Der er en syndflod af økonomiske nøgletalsdata at forholde sig til tirsdag.
Allerede natten til tirsdag har de store asiatiske økonomier lagt data frem. Her overraskede den japanske BNP-vækst markant med en stigning på 6 pct. i andet kvartal, hvilket var mere end det dobbelte af det ventede.
Modsat skuffede de kinesiske tal for detailsalg og industriproduktion, hvilket understreger afmatningen i både den internationale og den indenlandske efterspørgsel.
Inden markedets åbning har det danske BNP vist en vækst på 0,2 pct. i andet kvartal ifølge Danmarks Statistik.
Lidt senere på formiddagen kommer det tyske ZEW-tillidsindeks, men dagens højdepunkt skal dog findes i USA, hvor detailsalget for juli offentliggøres.
- Er detailsalget stærkere end ventet, kan det presse renterne op, da det vil udfordre investorernes forventning om, at den amerikanske forbundsbank har hævet renten for sidste gang i denne omgang, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar tirsdag morgen.
Detailsalget i juli ventes af være steget 0,4 pct. i forhold til juni.
Salgstallene følgees op af Empire Manufacturing, forretningslagre og NAHB-boligindeks.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Open❯ indblik❯