Obligationer/åbning: Mindre rentefald før amerikanske aktivitetstal

Udgivet den 05-12-2023  |  kl. 09:02  |  

Det danske obligationsmarked åbner tirsdag med faldende renter forud for eftermiddagens vigtige aktivitetstal for servicesektoren.

Den toneangivende tiårige danske rente åbner med et fald på 5 basispoint til i 2,56 pct. Mandag faldt renten 3 basispoint.

Dagens store nøgletal kommer i form af det amerikanske ISM-indeks for servicesektoren i november.

- Indekset har i de seneste måneder bevæget sig omkring 51-52, og der er også pæn fremgang i ordreindgangen i servicesektoren. Det peger i retning af, at den positive vækst i servicesektoren og økonomien kan fortsætte i en rum tid endnu. Vi venter et stort set uændret ISM-indeks for servicesektoren i november, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Der ventes ifølge estimater indsamlet af Bloomberg en lille stigning i indekset til 52,3 fra 51,8 i oktober. Tallet offentliggøres kl. 16.

Derudover kommer der kl. 11 tal for de europæiske producentpriser i oktober, der er et vigtigt pejlemærke for inflationen. Der ventes ifølge Bloombergs estimater et fald på 9,5 pct. sammenlignet med samme måned året forinden, men en stigning på 0,2 pct. i forhold til måneden før.

- Producentpriserne leder forbrugerpriserne. Hvis virksomhedernes producentpriser falder, og det dermed bliver billigere at producere, så må det i et vist omfang forventes at smitte af på forbrugerpriserne, skriver Sydbanks seniorøkonom.

Endelig kommer der også tal for antallet af ledige stillinger i USA, når den såkaldte JOLTS-rapport bliver offentliggjort.

- Der er 9,6 millioner ledige stillinger i USA til 6,5 millioner ledige amerikanere. Det indikerer, at det amerikanske arbejdsmarked stadig er stramt, selv om vi ser tegn på afmatning, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Der ventes 9,4 mio. ledige stillinger i oktober.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA