Obligationer/åbning: Renten stiger frem mod amerikanske producentpriser

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 08:54  |  

Renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation stiger i de første handler fredag, på en dag hvor fokus igen er rettet mod USA.

Renten ligger fredag morgen i 2,49 pct., hvilket er 4 basispoint højere end lukkeniveauet torsdag. I sidste uge var slutfacit fredag en rente på 2,50 pct.

Hvor fokus torsdag var rettet mod et skuffende amerikansk detailsalg i januar, hvilket gav håb om lavere renter fra juni i USA, så er det eftermiddagens producentpriser for januar, der er i centrum.

Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, påpeger, at de amerikanske producentpriser er raslet ned fra et en årlig stigningstakt i niveauet 8-10 pct. for halvandet år siden. Og de kraftigt aftagende producentpriser har medvirket til at presse inflationen ned.

- Producentpriserne er især faldet på grund af faldende energipriser, hvilket har gjort det billigere for de amerikanske virksomheder at producere. Investorerne bruger ofte producentpriserne som en ledende indikator på inflationen. Er producentpriserne lavere end ventet i januar, kan det presse renterne ned, siger han.

Producentpriserne i januar ventes at være steget 0,6 pct. i forhold til for et år siden.

På programmet fredag er endnu en række taler fra centralbankchefer i Europa og i USA. De kan ligeledes få en smule opmærksomhed fra de opmærksomme handlere.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning