Obligationer/åbning: Renten vender snuden ned op til forlænget weekend

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 08:48  |  

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation falder 1 basispoint til minus 0,01 pct. torsdag morgen op til den forlængede weekend med store bededag, hvor de danske markeder holder lukket.

I de første handler ligger renten på den toneangivende tiårige statsobligation i negativt terræn mod en slutrente onsdag på 0,00 pct., på en dag hvor den toneangivende statsrente på et tidspunkt var helt nede og vende i minus 0,03 pct.

Til sammenligning gik renten på weekend i sidste uge i 0,11 pct.

Fokus koncentrerer sig igen om handelskrigen mellem USA og Kina, der er gået ind i en ny fase. I går ville rygtet nemlig vide, at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil udskyde ekstratold på biler med seks måneder.

- Dagens nøgletalskalender indeholder ingen af de helt store nøgletal. Vi vurderer, at investorerne vil have fokus på handelsspændingerne mellem USA og Kina. De vil også holde øje med en bekræftelse af, at Trump udskyder beslutningen, om europæiske biler skal pålægges en straftold med seks måneder, påpeger Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar.

Torsdag morgen er der landet japanske producentpriser, som steg mere end ventet i april til 0,3 pct. mod en forventet stigning på 0,2 pct.

Og senere på dagen kommer der en håndfuld nøgletal fra USA i form af blandt andet byggetilladelser for april, Philidelphia Fed-indekset for maj, nytilmeldte ledige for uge 19 og fortsat ledige uge 18.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
14:05:02

 
6,59%
 
14:05:02

 
2,44%
 
14:05:02

 
2,16%
 
14:05:02

 
0,52%
 
14:05:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder