Obligationer/åbning: Renterne splittes på tværs af Europa

Udgivet den 31-01-2013  |  kl. 08:53  |  

Der er rentefald til både Frankrig og Tyskland fra åbningen, mens Italien, Spanien og Portugal alle ligger med rentestigninger fra start i torsdagens obligationsmarked.

Den toneangivende, danske statsobligation med udløb i 2023 åbner torsdag med et fald på 3 basispoint til en effektiv rente på 1,76 pct.

Den amerikanske centralbank meldte onsdag aften dansk tid, at de pengepolitiske lempelser vil fortsætte uændret med statslige opkøb på 85 mia. dollar om måneden, indtil de virker.

- Den amerikanske forbundsbank gav i aftes udtryk for, at den økonomiske aktivitet har holdt en pause på det seneste, men også at det skyldes midlertidige forhold. Banken fastholder endvidere opkøbsprogrammet uændret, og gentager, at der fortsat er ”downside risk”, skriver Sydbank i sin morgenanalyse.

Renterne er desuden faldet hen over natten i Japan på både japanske og amerikanske statspapirer, og den amerikanske T-bond ligger torsdag morgen, dansk tid, med et rentefald på lige over 1 basispoint til 1,98 pct. i handelen i Tokyo.

Den 10-årige, franske statsobligation åbner med et rentefald på 1 basispoint til en rente på 2,29 pct., mens renten på den tilsvarende tyske falder knap 3 basispoint til 1,68 pct.

Torsdag morgen er opgørelsen af det tyske detailsalg for december offentliggjort. Opgørelsen viste et fald på 1,7 pct. på månedsbasis. Det var markant dårligere end ventet, idet økonomerne ifølge Bloomberg News kun havde regnet med et fald på 0,1 pct.

På årsbasis var der tale om et fald på 4,7 pct. mod et ventet fald på mere beskedne 1,2 pct.

De italienske, spanske og portugisiske statsobligationer åbner alle med rentestigninger med Italien og Spanien i front. Den toneangivende, italienske statsobligation tager en rentestigning på 4 basispoint til 4,35 pct. i effektiv rente, mens renten på den spanske statsobligation stiger lige over 5 basispoint til 5,25 pct.

Den portugisiske statsobligation stiger mere beskedne 1 basispoint til 5,93 pct.

Senere på dagen kommer opgørelser af både den amerikanske og den tyske arbejdsløshed, ligesom tal for forbrugerprisernes udvikling i Tyskland lander senere.

- De finansielle markeders fokus er efterhånden ved at rette sig mod jobrapporten fra USA, der kommer fredag. Blandt dagens vigtige nøgletal er data for det tyske arbejdsmarked, der længe har været en solstrålehistorie. Her er der nu små tegn på svækkelse, skriver senior makroanalytiker Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank i en rapport.

/ritzau/FINANS

Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing